Bestyrelsen

Valgbare er medlemmer som har betalt kontingent og været medlem af selskabet i mindst et år. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen på den årlige generalforsamling, suppleanter vælges for 1 år. Den nuværende bestyrelse består af:

Bulgan Njama – formand
Bulgan er født i Mongoliet. Siden barndomsårene har hun boet i forskellige lande i Europa. Er uddannet sociolog og har arbejdet med uddannelsesplanlægning, sociale projekter og træning og uddannelse af socialarbejdere. Desuden har hun været involveret i flere studier og undersøgelser, der vedrører Grønland og Mongoliet. Bulgan er en af initiativtagerne til etableringen af Dansk Mongolsk Selskab i 1990. 

Michael Haslund-Christensen – næstformand
Filmproducent og -instruktør. Siden 2013 desuden honorær konsul for Mongoliet til Danmark.

Tsendkhuu Yadamdorj (Tseegii)
Uddannet skolelærer fra det Mongolske Pædagogiske Universitet. Tseegii er dansk gift og har 2 børn. I Danmark blev hun uddannet som pædagog fra Københavns Professionshøjskole. Hun arbejder som pædagog i en børnehave.

Anita Garbers – mødearrangør
Efter første rejse i Mongoliet blev Anita så betaget af landet, at hun meldte sig ind i foreningen. Hun har siden arrangeret rejser til Mongoliet.

Bettina Gram – sekretær
Forlagsredaktør på GO Forlag, som udgiver læremidler til naturfagene. Bettina er uddannet cand. mag. i dansk og ulandspædagogik og har besøgt Mongoliet flere gange. Skriver på freelancebasis artikler om udviklingsforhold i Mongoliet og andre lande. 

 Jan Koed – kasserer og redaktør
Ansvarshavende redaktør af medlemsbladet Ger, som Jan også står for grafisk udformning af. Jans første besøg til Mongoliet var i 1988. I 1990 var han med til at stifte Dansk Mongolsk Selskab. Er arkitekt af uddannelse. Født 1948 i København.

Chalotte Vad
Arkitekt MAA og medlem af Arkitekter uden Grænser. Chalotte er projektleder på Khovsgol Dairy Project, et udviklingsprojekt i den nordlige Khovsgol provins, hvis formål er at etablere et andelsmejeri ejet og drevet af lokale nomader. Projektet samarbejder og støttes af Mongolske, danske og internationale NGO organisationer, statslige og regionale institutioner, samt forsknings og uddannelsesinstitutioner.
Chalotte er organisator og med til at afvikle ”Mongolia Sunrise to Sunset” et årlige ultra Marathonløb i Khovsgol National Park.

Joshua Rahbek Thomsen – Webansvarlig
Uddannet meteorolog ved Københavns Universitet, arbejder i det private erhvervsliv med dataanalyse og modellering. Besøgte første gang Mongoliet i 2006 og har blandt andet besøgt landet for at undervise i engelsk på en landsbyskole.

Erdenechuluun (Chuka) D. Ringgaard – suppleant

Lars Højer – suppleant
Vicedirektør på Nationalmuseet med ansvar for forskning, samling og bevaring. Tidligere lektor og viceinstitutleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Lars er uddannet antropolog og har i en årrække forsket i kulturelle og sociale forhold i Mongoliet.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial