Generalforsamling og Tsagaan Sar

Generalforsamling og Tsagaan Sar

Dansk Mongolsk Selskabs årlige generalforsamling finder sted d. 24. februar kl. 15 i Spejdercenter CPH, Wagnersvej 33, 2450 København SV.

Efter generalforsamlingen (kl. ca. 16.30) viser den kendte fotograf og Mongoliet-fan Søren Zeuth billeder fra sin rejse til den fjerntliggende mongolske provins Bayan-Ölgii, hvor kasakherne stadig holder deres traditionelle ørnejagt i hævd.

Også i år fejrer vi mongolernes månenytår, Tsagaan Sar, sammen med mange af de herboende mongoler. Den mongolske sanger Tamir leverer musik og sang afvekslende med anden underholdning. Til middagen vil der blive serveret ægte håndlavede buzz, indbagte kødboller. Festen starter ca. kl. 17.30.

Har du et forslag til et festligt indslag i løbet af aftenen, er du velkommen til at sende en mail.

Prisen for deltagelse i festen er 250 kr. pr. deltager. Vin og øl vil kunne købes på stedet eller medbringes. For mongolske studerende er prisen 100 kr. Børn deltager gratis. Gæster uden medlemskab er meget velkomne til at deltage. Tag gerne jeres deel på!

Tilmelding er obligatorisk og sker ved senest lørdag den 17. februar at indbetale det aktuelle beløb på konto i Danske Bank 1551-7841582 eller på MobilePay 2342 1128 (Jan Koed). Husk at skrive navnet på deltager(ne) og evt. antal børn og mærk indbetalingen Tsagaan Sar.

Efter forudgående aftale med Jan Koed jk@cadaid.dk kan der betales kontant eller med MobilePay ved indgangen.

Detaljer

Starter den

5. februar 2018 - 15:00

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial