Mød en af Mongoliets skarpeste kritikere af landets minedrift, Sukhgerel Dugersuren, som er stifter af og direktør i den mongolske ngo O.T. Watch. Organisationen er de mongolske mineselskabers vagthund og overvåger bl.a., at landets største guld- og kobbermine i Gobiørkenen, Oyu Tolgoi, overholder mongolske og internationale love og standarder om minedrift.
Siden 2009 har Mongoliet inviteret udenlandske mineselskaber til at indvinde råstoffer i bl.a. Gobiørkenen, som indeholder enorme reserver af bl.a. guld, kobber, jern, kul og uran. Landets økonomi boomede i 2013 med en vækstrate på over 18% som følge af intens minedrift for kort tid efter at stagnere. I dag oplever Mongoliet en økonomisk krise.
Sukhgerel Dugersuren vil på mødet gøre status over Mongoliets minedrift og desuden fortælle om landets rolle i forhold til nabolandet Kinas nye, globale Silkevejsprojekt.
Tid: Søndag den 19. marts kl. 14-16
Sted: VerdensKulturCenteret, Nørre Allé 7, 1. sal, lokale 103, 2200 København N.
Arrangør: Dansk Mongolsk Selskab (www.danskmongolskselskab.dk)
Gratis. Ingen tilmelding.
Kontakt: Bettina Gram: bettinahgram@hotmail.com
Starter den
16. april 2017 - 14:00
Slutter den
16:00