Det er endelig lykkedes os at få arrangeret et besøg af repræsentanter fra vores mongolske samarbejdspartner NTS, som har gjort en fantastisk indsats med at bekæmpe fattigdom i Mongoliet. Det har de blandt gjort ved at støtte oprettelsen og driften af spare- og lånegrupper og ved rådgivning og oplæring af mikro og små virksomheder i Mongoliet. Under besøget gennemfører vi en række møder med relevante danske organisationer og myndigheder.Vores gæster har sparet sammen til turen gennem de sidste 2 år og betaler selv for rejseomkostningerne. Civilsamfund i Udvikling, CISU og Dansk Mongolsk Selskab dækker udgifterne i Danmark. Desuden har medlemmer af DMS doneret penge til gæsternes ophold.
Mødet indleder vi med en beretning om de første dansk-mongolske forbindelser i begyndelsen af 1900-tallet og en kort introduktion til Mongoliet.Ved aftenens arrangement vil vores gæster fra Mongoliet på skift fortælle om deres erfaringer fra de forskellige lokalområder, de repræsenterer. De vil berette om arbejdet med at bekæmpe fattigdom, dels ved oprettelse af spare- og lånegrupper, dels ved rådgivning og oplæring af lokale iværksættere. Et vigtigt element er at styrke iværksætternes gennemslagskraft over for diverse private og offentlige beslutningstagere.
Starter den
11. maj 2023 - 19:00
Slutter den
21:00