Ny formand for Dansk Mongolsk Selskab

Ny formand for Dansk Mongolsk Selskab

Bestyrelsen i Dansk Mongolsk Selskab (DMS) har den 19. april 2018 konstitueret sig med Bulgan Njama som ny formand og Elisabeth Victoria Friis som ny næstformand. Bulgan Njama, som er medstifter af DMS og projektansvarlig for selskabets udviklingsprojekter i Mongoliet, har udover at bestride næstformandsposten i de seneste to år også været fungerende formand siden foreningens ordinære generalforsamling den 24. februar i år. Samme dag, som generalforsamlingen fandt sted, mistede DMS sin formand siden 2016, Henrik Madsen, der døde kun 53 år gammel.

 

Bulgan Njama er født i Mongoliet og uddannet cand.scient.soc. i sociologi. Hun har arbejdet med arbejdssociologi, uddannelsesplanlægning af erhvervsfaglige grunduddannelser, udvikling og design af fattigdomsorienterede udviklingsprojekter rettet mod gadebørn og socialt udsatte familier, træning og uddannelse af socialarbejdere samt kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer. Hun har derudover i en årrække arbejdet som freelancekonsulent og tolk for en række danske myndigheder og organisationer.

 

Næstformand Elisabeth Victoria Friis er Arkitekt MAA med speciale i byplanlægning. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Arkitektskolen i København.

 

Bestyrelsen består derudover af medlemmerne Anita Garbers, Bettina Gram (pressekontakt), Michael Haslund-Christensen, Lars Højer (webansvarlig), Jan Koed (kasserer og redaktør af medlemsbladet Ger), Henrik Bo Thrane (sekretær), Chalotte Vad samt suppleanterne Ann Fenger Benwell og Erdenechuluun (Chuka) D. Ringgaard.

Detaljer

Starter den

21. august 2018 - 0:00